Fisker død efter han faldt over bord
47-årig svensker fløjet til Aalborg, men hans liv stod ikke til at redde
Opdateret kl. 14:55
HANSTHOLM: Det kostede en svensk fisker livet, at han lørdag formiddag faldt over bord fra et fiskefartøj i havnen i Hanstholm.
Den 47-årige mand fik tilsyneladende et ildebefindende, da han var stået op efter at han og et besætningsmedlem havde overnattet i båden, der lå til kaj ved pier 5. Da det andet besætningsmedlem, en 20-årig mand, vågnede, ledte han efter kollegaen og fandt ham liggende i vandet, oplyser vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet blev alarmeret klokken 10.23 lørdag formiddag. Det er uklart, hvor længe den 47-årige nåede at ligge i det kolde vand. Tilsyneladende har han kunnet holde ansigtet oven vande, for der var stadig puls, da han blev reddet op.
Stærkt afkølet blev han fløjet i helikopter til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.
Kutteren, FG 72 ”Solvåg af Glommen”, er hjemmehørende i Falkenberg i Halland. Knud Rasmussen, far til Tommie N. Rasmussen, der er medejer af båden, fortæller i telefonen fra Sverige, at de to havde været på rejefiskeri i Skagerak og var sejlet til Hanstholm for at losse.
De havde været i byen i Hanstholm aftenen før, men ifølge Knud Rasmussen var der ikke tale om, at de var berusede.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.