Fodboldkoryfæer mødes hos Chang
Ove Flindt Bjerg er blandt de navne, der kan opleves på grønsværen
AALBORG: Lørdag 1. august om eftermiddagen arrangerer Aalborg Chang ”Veteran Cup” på anlægget på Provstejorden, hvor AaB, AB, København KFUM og Chang deltager.
På holdene er der en håndfuld tidligere landsholdsspillere og et væld af forhenværende divisionsspillere, som kan opleves - dog i en lidt ”langsommere” udgave, da hovedparten af spillerne på holdene er over 60 år.
På AaBs hold figurerer blandt andet, Ove Flindt Bjerg (312 kampe for AaB og senere for Wacker Innsbruck og Karlsruhe) og 18 landskampe, hvoraf sejrsmålet mod Sverige i Gøteborg i 1976 aldrig går i glemmebogen. Desuden kan opleves kendte spillere, som Karsten Simensen (målmand), Torben Vandet Kristensen, Erling Andersen, Allan Olsen, Karsten Jensen samt Poul Erik Andreasen. Holdleder bliver legendariske, Lynge Jacobsen, der har lagt støvlerne på hylden.
AB kommer med Niels Yde (landsholdsspiller og 370 divisionskampe), Søren Hansen (godt 400 divisionskampe for Lyngby og AB), Henrik Vestergaard (målmand) en del divisionskampe for henholdsvis Hvidovre og AB.
- Kampene på Chang bliver ”forhåbentlig” en spillemæssig oplevelse, men den sociale del af arrangementet skal absolut ikke undervurderes, da vi hygger os sammen - efter kampene, siger Georg B. Larsen, arrangør fra Chang.
Der bliver spillet seks kampe - de første klokken 14.
Blandt dommerne optræder, Ove Hust, der har dømt rigtig mange divisionskampe og ofte optrådte han også på de internationale scener, hvor han delte sol og vind lige i UEFA-opgør.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.