Før januar i år kunne epileptikere i medicinsk behandling godt få stort kørekortet - nu bliver de afvist. Søren Andersen fra Ilbro er en af dem.
Flere lastbilchauffører med epilepsi kan ikke få fornyet deres kørekort, når det i år udløber. Ved årsskiftet er reglerne for at have kørekort nemlig strammet.Nu modtager Dansk Epilepsiforening i øjeblikket ugentlige henvendelser fra lastbilchauffører, som støder ind i problemet, selvom de altid har kørt uden problemer.
- Man har skåret alle over en kam, hvor der ideelt burde være en mere individuel vurdering fra person til person, siger Lone Nørager Kristensen, formand for Dansk Epilepsiforening.
43-årige Søren Andersen fra Ilbro er en af dem, som har fået afvist et nyt kørekort. Han fik konstateret epilepsi i 2005 og får medicin to gange om dagen, men han havde ingen problemer med at få tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at få sit lastbilkørekort i 2007.
Loven på området kræver, at kørekortet ansøges hvert år, hvor politiet med Sundhedsstyrelsens faglige assistance på ny vurderer, om kørekoret kan fornyes. Den proces voldte heller ikke Søren Andersen problemer indtil februar i år, hvor piben havde fået en anden lyd.
- Jeg fik et brev fra kørekortkontoret, hvor der stod, at jeg fortsat kunne have mit personbilskørekort, men at de havde nægtet at forny mit lastbilkørekort, fordi jeg var under medicinsk behandling, fortæller Søren Andersen.
Lovgivning fra EU
Baggrunden er nogle EU-direktiver, som pr. 1. januar er blevet gennemført i dansk lovgivning. De ændrer på kravene til de helbredsmæssige forhold, som skal opfyldes af epileptikere, der gerne vil have kørekort til lastbil eller bus.
Ifølge de gamle regler kunne man få og forny kørekortet, hvis man havde været anfaldsfri i 10 år og fulgte sin medicinske behandling til punkt og prikke. De nye regler kræver imidlertid, at man både har været anfalds- og medicinfri i 10 år.
- Det er en besked, der reelt er en fyreseddel for mange af de berørte, fortæller Lone Nørager Kristensen.
Det er præcis, hvad der er sket for Søren Andersen. Han var på vej til at skifte fra ét lastbilchaufførjob til et andet, men nu må han vinke farvel til begge.
- Jeg er udmærket klar over, at jeg er til stor risiko for alle andre ved at kunne få et anfald. Men en, der kører spirituskørsel og påkører en anden person, skal ikke gå i 10 år uden en øl, før han må få kørekort igen. Det er uretfærdigt, hvordan de lige nu behandler os, der har epilepsi, siger Søren Andersen.
Tvivl om øget sikkerhed
Hos Dansk Epilepsiforening er man stærkt i tvivl om, hvorvidt trafiksikkerheden overhovedet bliver øget.
- Vi har efterspurgt, men ikke set nogen tal, der understøtter, at der er behov for en stramning, eller at en stramning vil skabe større sikkerhed, hvilket må siges at være målet, siger Lone Nørager Kristensen.
Hun tilføjer, at trafiksikkerhed er helt afgørende for foreningen, der vil lægge pres på politikerne for at sørge for, at effekterne af de nye regler også bliver målt.
Det stiller Søren Andersen sig dog ikke tilfreds med. Han vil kæmpe for at få sit kørekort igen eller i det mindste en erstatning fra myndighederne.
- Jeg har givet indsigelse til kørekortkontoret, og jeg er ved at skaffe nye udtalelser fra sygehuset, om jeg er til fare fra andre. Men hvis det bliver afvist, vil jeg gå efter at få mine penge tilbage. Sundhedsstyrelsen har sagt ja til, at jeg kunne få mit kørekort, som jeg har brugt en masse penge på at tage, og så skal de ikke tage det hele fra mig.
.
Køb dette digital-billede
Du kan købe en digital kopi af dette billede.
Efter du klikker på køb-knappen, får du mulighed for at se billedet inden, du skal indtaste dine betalingsoplysninger.
Efter betaling får du en e-mail med et link, hvor du kan downloade billedet i høj opløsning.
Køb kr. 50,- Se billedet Læs betingelserDu kan købe de billeder på nordjyske.dk, der har ”Køb billedet”-ikonet. Du køber et digitalt billede til at downloade.
Når du klikker køb-knappen, kommer du til en skærm, hvor du kan se det billede, du er ved at købe, inden du går videre til at indtaste dine betalingsoplysninger.
Når du har købt billedet, får du tilsendt et link til din e-mail-adresse, hvor du kan hente dit billede i 14 dage efter betaling.
Modtager du ikke en email med link til dit billede, kan du få hjælp hos vores support på 99 35 38 38.
Hvis du vil købe et printet billede, bedes du henvende dig til fakta@nordjyske.dk. Et printet billede koster kr. 200,-
Billedet må udelukkende anvendes til privat brug og må derfor ikke offentliggøres i andre medier i form af hjemmesider og tryksager til offentliggørelse.
Vil du købe et billede eller et tv-indslag, der umiddelbart ikke er til salg på nordjyske.dk, kan du henvende dig til fakta@nordjyske.dk.
Ønsker du, at købe et billede fra NORDJYSKE Medier til offentliggørelse i andre medier, til kommercielt brug eller brug i virksomheder, skal du skrive eller ringe til vores fakta-redaktion på email fakta@nordjyske.dk eller telefon 9935 34 20.
Du kan se priser og information vedrørende salg af redaktionelt indhold til videre publicering ved at klikke her
NORDJYSKE Mediers redaktionelle indhold må ikke anvendes til kommercielt brug (annoncer, reklamer og lignende). Redaktionelt indhold fra NORDJYSKE Medier må ikke videresælges eller udlånes til tredjepart.
Luk