På web-tv

På web-tv

Modtag vores nyhedsbreve

Modtag vores nyhedsbreve

.
.
.
.

AF: Lars Borberg og Michael Koch (foto) lars.borberg@nordjyske.dk
opdateret 11. maj 2012 00:56

.

Forenede Nordkræfter

.

FÆLLES SATS Byens teatre løfter sammen for at skabe Jakob Ejersbos Aalborg-roman om til teater

E-mail Print
.
Der er premiere på torsdag, 3. februar - på "Nordkraft" på Teater Nordkraft på Nordkraft. Men det var nær aldrig blevet til noget - så indlysende rigtigt det ellers måtte lyde:
At sætte Jakob Ejersbos gennembrudsroman "Nordkraft" op som teaterforestilling. Forfatteren sagde nemlig nej.
- Jeg fik bogen af Berlingskes store litteratur- og teateranmelder, Jens Kistrup, endnu inden den var udkommet i 2002. "Den skal du lave teater på, det skal du simpelthen", sagde han. Og jeg læste den og blev væltet over ende. Den ville være fantastisk til det. Men forfatteren ville ikke af med rettighederne til det, fortæller Geir Sveaass, chef for Aalborg Teater.
Ja til Jomfruen
Karakteristisk for Ejersbos holdningssæt gik rettighederne i stedet til Jomfru Ane Teatret.
- Og her besluttede Michael Mansdotter som sin sidste embedshandling, inden han forlod teatret, at gå i samarbejde med os på Aalborg Teater om at lave forestillingen som den helt store åbningssatsning på det nye Teater Nordkraft. Og sådan blev det, siger Geir Sveaass - for hvem denne store satsning sammen med konkurrenten og kollegaen på Nordkraft også bliver så godt som den sidste embedshandling, inden han selv siger farvel til Aalborg.
- Og det er fantastisk. Vi kunne slet ikke have løftet denne her i det format uden Aalborg Teaters store power. Nu kan vi - sammen kan vi give denne store Aalborgfortælling et fortællemæssigt format og en kvalitet, der er som skabt til at være den første store produktion i dette kæmpestore nye hus, siger chefen for Teater Nordkraft, Jakob Højgaard Jørgensen.
Og stort bliver det - 16 skuespillere på scenen i de tre timer, forestillingen kommer til at vare - fuld af rockmusik, ord og store scenebilleder.
- Det er en gave at lave sådan en roman til teater. Den har en helt speciel nimbus som en moderne samfundshistorie, set fra siden. Og alle har jo læst den - eller set filmen. Det er et stykke Aalborg-litteratur med en helt enestående kraft og betydning, siger Geir Sveaass, der ærligt og begejstret glæder sig over at samarbejde med Teater Nordkraft om at give publikum en optimal oplevelse af Ejersbos store Aalborg-testamente.
- Her samarbejder vi i et fantastisk nyt hus om en skøn opgave. Konkurrere kan vi altid gøre, siger han.
Bearbejdelsen af Jakob Ejersbos roman til teaterstykke er lagt i hænderne på en norsk instruktør, der har brugt mange kræfter i Aalborg gennem Geir Sveaass år som chef: Hans Henriksen har sat en række stykker op - senest "Woyczek" på Lille Scene sidste februar.
Stort og råt
Det er også ham, der instruerer "Nordkraft" med Mie Riis som scenograf. Det bliver stort og råt.
- Scenografen er inspireret af hele den byggeproces, der stadig foregår rundt om os i kæmpebygningen - med hårdt arbejdslys, maskinlarm og et lydtryk, der signalerer sværindustri i den store stil. Vi har et rum af beton, der giver ustyrlig meget rumklang for pengene - men det håndterer vi, både ved lyddesignet og ved at improvisere nogle akustiske nødreparationer med massevis af rockwoolballer. Og så får vi nok også løsninger på lydgennemslaget fra den store idrætssal over teatersalen henad vejen, siger Jakob Højgaard Jørgensen.
Hans Henriksen har truffet en del valg i dramatiseringen af romanen.
- Det er en roman, hvis betydning for Aalborgs selvforståelse ikke kan overvurderes. Det er historien om den mørkere side af en stor, rå arbejderby, ikke den kønneste, men nok så vigtig del af aalborgensernes identitet. Det er en del af dette samfunds samtidshistorie, der skal tages alvorligt. Det fokuserer vores forestilling på, siger Hans Henriksen.
Han kender udmærket romanens miljø - ikke bare fra Aalborg, men også fra Oslo, København, Århus, Hamburg, Berlin - alle store byer har det.
- I Aalborg er det kulturen omkring 1000Fryd i overgangen mellem firserne og halvfemserne. Det er undergrundskultur blandt borgerskabets og småborgerskabets børn, som udviklede sig stærkt igennem firserne. Ikke arbejderklasse i den forstand, men sådan en slags ungdomsproletariat, som markerede sig særlig stærkt i Aalborg og Aarhus i de år, siger instruktøren.
Han har bevidst undladt at satse på at skabe et fysisk genkendeligt Aalborg i opsætningen.
- Byen er i ordene, folk kender jo det hele, stednavnene skaber selv billederne. Kunsten er at genkende det specielle i det universelle, for det her er ikke bare en entydig Aalborg-historie, siger han.
Skatte på hver side
Det har været en stor udfordring for ham, spændende og svær.
- Der er så meget i den roman, så mange sider og skikkelser og udviklinger - der er skatte på hver eneste side. Det sværeste er næsten, at man har lyst til at have det hele med, det er så stærkt dramaturgisk en bog, siger han.
Musikdelen er et kapitel for sig.
- Bogen er fuld af musik. Den starter med et langt musikcitat, og al mulig musik dukker op hele tiden i teksten, der er referencer i hundredvis, for musikken er jo helt central i identitetsdannelsen og livssynet for de mennesker, den handler om. Og musikken lever også, høj og voldsom, i forestillingen selv - vores skuespillere er også vores musikere. Det er live musik, spillet af dem selv - deres eget soundtrack fra 90'ernes upolerede, grunge, siger Hans Henriksen.
- Vi har den fordel, at vi er i Aalborg med stykket og teatret - det giver os et teatralt univers, som opfanger den kraftige energi, der tilhører de år, den udspiller sig i. Og vi tager fat i de fleste af de historier, der er i bogen med farver og fortællinger.
-Vi bruger ikke romanens tredeling af perspektivet, hvor man ser på skift gennem forskellige personers øjne - men vi bruger ånden - en ånd af kaos, en stream of consciousnes, der her forvandles til en knytnæve af energi. Alle de møder mellem alle de mennesker, der knytter sig sammen næsten som en familie, men som alligevel næsten ikke kender hinanden - ikke ud over det, der sker i mødet. Det bliver også voldsomt på scenen - en teatral poetry slam - vores regel er "sige-vise-gøre-spille". Det er et sprog, der opstår, mens stykket kører, siger han.
Citater på væggene
Når forestillingen starter er gulve og vægge sorte omkring hovedpersonen Stesos glashus - men i løbet af forestillingen bliver der skrevet hundredvis af citater fra romanen ud i hvidt på gulvet og væggene.
- Ikke grafitti, men regulære citater fra det bog-univers, den ekstremt belæste altmuligmisbruger lever i. Inspirationen til det kom ikke kun fra romanen, men også fra 1000Fryd. Her står stadig et af de store mantraer, Steso rejser med - "Årsag/Virkning" - ÅV. Selv om alt andet bliver malet over indimellem, så er det bevaret og står stadig ude ved toiletterne. Det synes jeg der er en stor skønhed i, siger Hans Henriksen.
I rollerne som Steso, Pusher-Lars, Maria, Svend, Adrian, Tilde, Asger, Allan og alle de andre ses Nikolaj Bjørn-Andersen, Søren Bang Jensen, Steffen Eriksen, Rasmus Fruergaard, Morten Hembo, Thomas Bang, Marianne Høgsbro, Amira Jasmina Shalaby Jensen, Allan Helge Jensen, Hadi Ka-Koush, Lise Kofoed, Laura Kold, Anders V. Momme, Josephine Nørring, Martin Schwab og Carsten Svendsen.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    mest læste - Nyheder
    relaterede artikler
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .