Fortuna på besøg
Tre af Fortuna Hjørrings ligaspillere var på besøg hos Fremad Nørhalne for at træne med Biersted/Nørhalnes U/15 og U/18-piger.
Fortuna Hjørring havde sendt Mia Kristensen, Julie Mølgaard og Chi-Chi Igbo, som stod for træningen og viste nogle af de øvelser, som de bruger hos topholdet fra Hjørring. Det blev både til fysiske og tekniske samt skudøvelser inden spillere, trænere, holdledere og gæster gik indendørs for at spise aftensmad sammen i klubhuset. Her fortalte de tre spilere om deres karrierer, og hvor meget der skal til for at komme på førsteholdet i Fortuna Hjørring. Der blev blandt andet fortalt om træningsmængde, og hvor megen tid fodbolden tager på topniveau. Der blev fortalt om at skifte fra en lille klub til en af landets bedste kvindeklubber, og Chi-Chi Igbo kunne berette om det store spring at flytte fra Nigeria til Hjørring. U/15 og U/18-spillerne overnattede i klubhuset og var således klar til standerhejsningen hos Fremad Nørhalne lørdag morgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.