Arbejdspladser

Forventer 300 nye arbejdspladser

Virksomheder i Aalborg Øst forventer at ansætte op mod 300 medarbejdere i 2013

Arkivfoto: Klaus Madsen
Arkivfoto: Klaus Madsen

Opdateret kl. 07:19

AALBORG: Omkring 40 private virksomheder i det østlige Aalborg forventer tilsammen at ansætte op mod 300 nye medarbejdere i 2013.

Det viser en undersøgelse, som Aalborg Kommunes erhvervsafdeling og Plan og Byg har gennemført på opfordring af Erhvervsnetværket 9220.

- Det overrasker mig, at virksomhederne er så skråsikre på udviklingen i beskæftigelsen i den nære fremtid. I flere andre undersøgelser er forventningerne noget mere dystre, siger formanden for Erhvervsnetværk 9220, Morten Christensen.

Få men mange steder

Kommunen har spurgt 250 private virksomheder. 120 virksomheder har svaret på spørgeskemaet, og hver tredje af dem forventer, at de skal ansætte medarbejdere i 2013. Men det er ikke mange medarbejdere, hver virksomhed skal bruge. 70 procent vurderer, at de skal ansætte mellem en og fire ekstra medarbejdere.

Kun de færreste virksomheder, regner med at ansætte mere end 10 medarbejdere.

Pres på infrastrukturen

Stigningen i antallet af medarbejdere skaber en forventning om øget transport af både personer og varer.

- Undersøgelsen havde også til formål at undersøge, hvilke krav der kan komme til infrastrukturen i området. Derfor bliver resultaterne taget med som input til den kommende kommuneplanlægning, siger konsulent Dennis Jensen fra Aalborg Kommunes erhvervsafdeling.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden