Lokalpolitik

Frederikshavn er dybt afhængig af turister

Oplevelser er et af fire vækstspor i udviklingsstrategi. Borgmester vil have turistudviklingscenter

Pressefotograf Peter Broen

FREDERIKSHAVN: 336.000.000 kroner. Så stort var turismeforbruget i Frederikshavn Kommune i 2010, viser tal fra VisitDenmark publiceret i 2012. Det er halvt så stort som Aalborgs, men 134 millioner kroner større end turistforbruget i Hjørring Kommune.

Beløbet dækker både over de penge, som endagsturister lægger i kommunen, kommercielle overnatninger på hotel, campingpladser, feriecentre og lignende samt turister, der overnatter privat i eget sommerhus eller hos familie og venner.

For hele landet ligger Frederikshavn i top ti over turistkommuner. Hvis man fjerner de fire største byer i Danmark fra listen, rykker Frederikshavn op på en 6. plads - lige efter Bornholm.

Det er altså mange penge, som der hvert år kommer fra turistbranchen.

Borgmester Lars Møller (V) vil have endnu flere penge og job ud af turismesektoren.

- Vi vil gerne have turisterne til at komme lidt længere tid end bare 5-6 sommeruger. Og det kan vi gøre med samarbejde mellem kommune og private, siger Lars Møller.

Borgmesteren mener, at der bør oprettes et turistudviklingscenter, hvor der kan arbejdes i fællesskab med turismen i kommunen.

- Turisterhvervet er kendetegnet ved små virksomheder, der ikke har kræfter til at tænke en masse udvikling og reklame.

- Derfor kunne det være smart at lave et turistudviklingscenter i Frederikshavn Kommune, som skulle ligge i Skagen, hvor der er mest tryk på, siger Lars Møller.

Han fortæller, at tanken om et turistudviklingscenter blev født på en erhvervskonference for flere år siden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden