Ungdomsuddannelser

EUC Nord vil have studenter

Erhvervsskolen i Hjørring udbyder grundforløb på halv tid for unge med studenterhue, der ikke har valgt fremtid

Dennis Larsen (tv), Henrik Backhausen og Nikolai Rahdarian (th) har som de første elever på EUC Nord indenfor snedkerfaget været i praktik i Tyskland. Arkivfoto: Kurt Bering
Dennis Larsen (tv), Henrik Backhausen og Nikolai Rahdarian (th) har som de første elever på EUC Nord indenfor snedkerfaget været i praktik i Tyskland. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

VENDSYSSEL: Til efteråret 2013 opretter EUC Nord et særligt grundforløb stud.håndværk. for studenter, der ikke er kommet i gang med en uddannelse, og som måske kan tænke sig at få en faglært uddannelse.

- 20 procent af dem, der bliver studenter ender som ufaglærte. Det er nogle af dem vi gerne vil have fat i. Der bliver færre job for ufaglærte i fremtiden, mens vi får behov for mange flere faglærte til at afløse dem, der går ud af arbejdsmarkedet i de næste år, siger uddannelseschef Hans Ulrik Møller, Bygge og Anlæg, EUC Nord.

I løbet af få år er andelen af en årgang unge, der vælger at starte på en erhvervsskole frem for på gymnasiet, falder fra 34 til 20 procent.

- Det er lige præcis nogle af dem vi skal have fat i. Vi ved at der bliver mangel på faglært arbejdskraft, men når de unge skal vælge fremtid, bliver de rådet til at gå på gymnasiet. Der er eller andet rivegalt med vejledningen af de unge, understreger Hans Ulrik Møller.

Udtalelsen falder i forbindelse med at NORDJYSKE interviewer tre snedkerlærlinge, som er kommet tilbage til Vendsyssel efter en god måneds praktik hos virksomheder i Tyskland.

- Man behøver ikke være dum for at starte på en en teknisk skole. Tit og ofte er det det jeg hører blandt andre unge, som skal vælge uddannelse. Vi skal have gjort vores håndværkeruddannelser populære igen, understreger Nikolaj Rahdarian, Krone Vinduer.

Alle tre lærlinge er på vej til at blive bygningssnedkere, som er en alsidig uddannelse. Den giver håndværkere, der kan fremstille næsten alt i træ. På det område blev lærlingene udfordret under den tyske praktik.

- På den virksomhed hvor jeg var, kom folk ind og skulle have lavet indbygningsmøbler, sminket borde og alt muligt, der passer lige netop til det hus, hvor de bor. I Danmark går folk i Ikea, udtaler Henrik Backhausen, lærling i møbelsnedkerfirmaet Chr. Juul Andersen, Vadum.

Hvortil Hans Ulrik Møller tilføjer: - Mange tror, at snedkere står ved en bænk og de laver det samme hele tiden. Her er der et fag, der bør kunne tiltrække unge, der tænker i design og være kreativ og innovativ. Det er et fag med store muligheder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden