Båd stødte på grund ud for Voerså i Vendsyssel
VOERSÅ: Der blev slået druknealarm mandag eftermiddag ved 17.30-tiden ud for Voerså i det østlige Vendsyssel.En 25 fod stor sejlbåd var sejlet på grund i farvandet ud for Voerså, men det viste sig hurtigt at alle fire personer - to mænd og to kvinder var om bord på båden, så den helt store redningsaktion kunne afblæses igen.
- Ingen personer var i fare, og de var ved godt mod, da de kom i land. De havde simpelthen sejlet, hvor der var lavt til bunden, så båden gik på grund, fortæller vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Derfor blev der sendt en redningsbåd fra redningsstationen i Sæby ud for at få de fire om bord på sejlbåden sikkert i land. Den grundstødte sejlbåd blev frigjort og bugseret ind til Sæby Havn.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar