Skolevæsen

Hvem skal have skolepengene tilbage?

Politikerne er rygende uenige om fordelingen af de sparede 15 mio. kr.

Kasper Bagnkop (R) - foreslår, at de enkelte skoler får råderet over pengene.
Kasper Bagnkop (R) - foreslår, at de enkelte skoler får råderet over pengene. Peter Broen

FREDERIKSHAVN: - Det er rystende læsning. Enten udtaler Mogens Brag sig om noget, han ikke har forstand på, eller også taler han mod bedrevidende.

Det siger byrådsmedlem Bjarne Kvist (S) i en kommentar til Mogens Brags udtalelse i NORDJYSKE fredag om ”B&U-udvalget der klatter 15 millioner væk”.

Byrådsmedlem Mogens Brag mener, det er hul i hovedet at B&U lægger op til at kompensere for de aflyste timer i forbindelse med de fire ugers lockout af skolelærere. I stedet fores

lår Mogens Brag, at pengene bruges på for eksempel mere efteruddannelse af lærerne.

- Rystende synspunkt

- Det er rystende, at Mogens, der selv er skolelærer, vil bruge pengene på lærerne og ikke børnene, og han har åbenbart ikke sat sig ind i sagen. Vi foreslår jo netop, at de aflyste timer skal kompenseres i resten af elevernes skoletid, ikke nødvendigvis næste skoleår. Desuden har vi understreget, at det ikke skal være vikarer, der læser timerne, men at vi kan benytte muligheden for at fastholde lærere, der måske ellers skulle fyres, siger Bjarne Kvist.

Han mener, Mogens Brag kunne have gjort sig den ulejlighed at spørge sine egne medlemmer i B&U, inden han går i pressen.

- Der er tale om politisk profilering, ja, men det er Mogens, der forsøger at profilere sig - og sammenligningen med kultur- og fritidsudvalgets budget er helt irrelevant, siger Bjarne Kvist.

Opbakning fra radikale

Mogens Brag får opbakning fra Kasper Bagnkop, skolelærer på Nordstjerneskolen og spidskandidat for De Radikale.

- Det vil skabe ”time-tekniske” problemer for skolerne og slet ikke give sammenhæng i elevernes skema. Det virker ikke gennemtænkt, skriver Kasper Bagnkop på nordjyske.dk.

Han foreslår, at de enkelte skoler får mulighed for at råde over pengene med krav om at tænke innovativt, stort og anderledes.

B&U-udvalget behandler sagen på et ekstraordinært møde i næste uge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden