Ingen cykelpris til Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune med i Top 5 men slået af Randers på målstregen
FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune blev slået på målstregen i et tæt opløb om at blive Årets Cykelkommunen 2013.
Frederikshavn Kommune var sammen med fire andre kommuner nomineret til prisen, der hvert år uddeles af Cyklistforbundet, men det blev Randers Kommune, der kunne cykle hjem med æren.
Frederikshavn Kommune var nomineret, fordi kommunen har gjort en særlig indsats for at sikre cyklisterne gode forhold i forbindelse med byens nye midtbyskole, Nordstjerneskolen.
De øvrige nominerede kommuner var Furesø, Odense og Svendborg.
Cyklistforbundets motivation for at udpege Randers som Årets Cyklekommune 2013 er kommunens målrettede arbejde med at skabe sikre skoleveje og en bedre infrastruktur for cyklisterne.
Desuden har Randers en politisk vedtaget cykel- og stipolitik, med fokus på sammenhæng, fremkommelighed og komfort. Randers Kommune har desuden lagt vægt på, at udvikle cykelindsatsen i dialog med borgerne.
Trodser bakkerne
I modsætning til Frederikshavn Kommune ligger Randers i et kuperet område af Danmark, hvor cykling ikke er den mest oplagte transportform. Men med en række brugernære initiativer og en utraditionel kommunikationsindsats - med blandt andet en række lokale berømtheder som cykelambassadører - har Randers Kommune fået flere børn og voksne til at tage cyklen. Således er antallet af korte ture på cykel i Randers Kommune steget med 45 procent fra 2009 til 2012.
I 2012 løb Herning med prisen. Tidligere har bla. Bornholm, Ballerup, København, Helsingør og Aarhus også båret titlen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.