Frederikshavn

Liste H må ikke hedde Liste H

Lokalliste skal finde nyt navn

Per Kempff-Nordkap & co skal finde et nyt navn til deres lokalliste.
Per Kempff-Nordkap & co skal finde et nyt navn til deres lokalliste.

FREDERIKSHAVN: Liste H stiller op til kommunalvalget 19. november - skrev vi i NORDJYSKE onsdag.

Det er en sandhed med modifikationer. Liste H må nemlig ikke hedde Liste H.

Det fremgår af vejledningen for afholdelse af kommunale og regionale valg.

I punkt 6.5 afsnit 3 står således:

”Som listebetegnelse kan ikke anvendes enkelte bogstaver (A, B, C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.) jf. lovens § 24 a, stk. 3”.

Bogstavforvirring

Bestemmelsen er vedtaget for at undgå forveksling med de bogstavbetegnelser, som valgbestyrelsen har mulighed for at tildele godkendte kandidatlister.

”En kandidatliste kan ikke få en listebetegnelse godkendt, der består af ordet ”liste” og et bogstav eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (”Liste T”)”, hedder det i vejledningen.

Ved valget i 2009 stillede Kommunelisten op under bogstavbetegnelsen T. I daglig tale gik lokallisten under navnet ”Liste T”, men på stemmesedlen stod altså ”Kommunelisten”.

Det er ikke lykkedes at træffe Liste H’s kandidater for en kommentar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden