Sæby

Metal Sæby lukker

Brian Pedersen har arbejdet for Metal Sæby siden 1985, men 1. april overgår medlemmerne og formanden selv til Metal Vendsyssel.

Der kom en tudse i halsen, da Metalformand Brian Pedersen holdt sin sidste beretning på generalforsamlingen i Sæby.
Der kom en tudse i halsen, da Metalformand Brian Pedersen holdt sin sidste beretning på generalforsamlingen i Sæby.

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:52

SÆBY: Han er afklaret. Citerer med et blink i øjet Mærsk Mc-Kinney Møller.

- Der er tale om at udvise rettidig omhu. At lukke, mens vi selv kan bestemme, hvornår det skal ske.

Brian P. som han ofte er blevet kaldt i avisens spalter, er klar til at gå på efterløn. Dermed slutter en epoke i den lokale fagforeningshistorie, som handler om en markant Metal-formand og en indflydelsesrig politiker.

For fakta er det, at Metal Sæby lukker og slukker 31. marts, og de cirka 500 medlemmer overgår til Metal Vendsyssel pr. 1. april.

Afdelingen er for lille til at kunne klare sig økonomisk. Det har man godt vidst i bestyrelsen i et stykke tid, men har kæmpet for at være en selvstændig afdeling så længe som muligt.

Brian Pedersen skal gå på efterløn med udgangen af året, og han har planer om at møde op til generalforsamlingen i hans nye afdeling Metal Vendsyssel 26. april. Her stopper en anden kendt formand og politiker Jørn Larsen, og den nye store Vendsysselafdeling forventes at få John Karlsson som formand.

- Metal Sæby har så aftalt, at vi får to pladser i den nye bestyrelse for Metal Vendsyssel. Det bliver John Mikkelsen, der er tillidsrepræsentant på AVK Tooling og valgt for tre år, og Sæby Metals nuværende næstformand Hans Christiansen får plads i Metal Vendsyssels bestyrelse i to år. Derefter skal de vælges på lige fod med andre kandidater.

Brian Pedersen har absolut ingen planer om at markere sig eller fortsætte sit arbejdsliv til folkepensionsalderen på kontoret i Frederikshavn.

- Det vil være en dårlig idé for mig og for Frederikshavn, siger han selverkendende.

- Når man har været formand og dermed chefen i så mange år, så er det bedst bare at stå til rådighed som en slags konsulent for den nye ledelse. Hvis der er brug for min assistance, så stiller jeg op, og min telefon tager jeg stadig. Men aftaler og andre opgaver ude på arbejdspladserne, kan jeg ikke tage mig af efter 1.4. 2016 for da er jeg stoppet som formand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden