Musik

Skagen Festival vil lokke flere lokale til

De gæster, der allerede er i byen, skal betale for musikke, mener festivalformand

Kjeld Søndergaard efterlyser frivillige til Skagen Festival. Der er blandt andet brug for en leder af det største koncertsted Skagen Kultur og Fritidscenter.?Arkivfoto: Kurt Bering
Kjeld Søndergaard efterlyser frivillige til Skagen Festival. Der er blandt andet brug for en leder af det største koncertsted Skagen Kultur og Fritidscenter.?Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:31

SKAGEN: Som formand for Skagen Festival gør Kjeld Søndergaard sig mange tanker om, hvad der skal til for at festivalen i år bliver en succes også økonomisk.

- Vi skal sælge flere billetter til de gæster, som kommer til Skagen i forvejen, de mange tusinde nordjyder, der tager derop på endags-ture, siger han.

Skagen Festival 2013 foregår fra 4.-7. juli.

Overnatningsstederne er nemlig allerede fyldt op, så der skal ikke flere overnattende gæster til Skagen i festivaldagene.

Et tiltag for at få flere til at betale for musikken er, at sætte billetprisen op på den superpopulære Havnescene.

Entreen bliver i år 150 kroner.

- Vi forlænger i øvrigt teltet med 10 meter, så vi får plads til 400 gæster mere, forklarer Kjeld Søndergaard.

Prisstigningen tør festivalen gennemføre på havnen, fordi folk har stået i kø for at komme ind om aftenen, og man derfor regner med, at de stadig vil ind og være med til festen inde i teltet.

Fat på flere frivillige

Formanden er ny på posten, og Kjeld Søndergaard bruger blandt andet sin tid på, at skaffe frivillige ledere som ham selv.

- Vi mangler blandt andet en leder af Skagen Kultur og Fritidscenter, og så mangler vi medarbejdere, der vil tage sig af økonomien under festivalen - for eksempel sørge for at der er byttepenge i barerne og sørge for at hente pengene rundt omkring og tælle dem op, forklarer Kjeld Søndergaard.

Upcoming bands

Til Skagen Festival 2012 tog man for alvor byens nye kulturhus Kappelborg i brug som festivalscene.

Hele fredag eftermiddag stod i ungdommens tegn. Det var en forrygende dag, som blev godt modtaget af festivalgæsterne.

- Derfor vil vi gerne igen i år kunne præsentere de helt unge til Skagen Festival 2013, siger Kjeld Søndergaard.

Fire bands/solister skal spille fredag eftermiddag.

- Vi stiller scene til rådighed samt naturligvis lyd- og lysfolk. Alle musikere bliver tilbudt armbånd, som giver adgang til alle koncerter og scener til Skagen Festival 2013, siger Kjeld Søndergaard.

Det er Tove Therp, leder af Musikskolen i Skagen, der skal kontaktes senest 1. april, hvis man gerne vil spille under festivalen.

Åge Aleksandersen

Årets program er på plads og offentliggjort på hjemmesiden, men der mangler stadig et forord til det trykte program. Det er en velkomsthilsen, som i år skrives af nordmanden Åge Aleksandersen, der spiller på festivalen sammen med sit Sambandet.

- Vi er vældig stolte over, at Åge Aleksandersen har lyst til at skrive velkomsthilsenen, siger Kjeld Søndergaard.

Man har også fået åbningstalen på plads. Den holdes i år af operasanger Jens-Christian Wandt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden