Ishockey

Spillerflugt ærgrer White Hawks-træner

Lars Ivarsson føler sig dog sikker på, at det nye Frederikshavn-mandskab kan nå samme højder som sølvholdet fra sidste sæson

Arkivfoto: Martin Damgård
Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 20:32

FREDERIKSHAVN: 10 spillere har forladt sølvvinderne fra Frederikshavn White Hawks her i sommerpausen, og blandt dem er flere tunge profiler. Det behager bestemt heller ikke cheftræner Lars Ivarsson at se spillere som Morten Lie, Tobias Kisum, Bryan Hogan, Cam Paddock. Phil Paquet og Robin Bergman forlade Frederikshavn.

- Det er naturligvis ikke godt at miste så mange spillere. Det er først og fremmest synd, at vi ikke kan beholde de danske spillere og i særdeles vores egne talenter. Jeg vil jo helst arbejde kontinuerligt og starte op med de samme spillere, som sluttede den gamle sæson, siger Lars Ivarsson til Frederikshavn White Hawks hjemmeside.

Svenskeren forsikrer dog, at det nye mandskab nok skal levere varen, når sæsonen skal afgøres.

- Jeg ved, at vi får et stærkt hold, når de nye først er spillet sammen. Vi bliver mindst lige så gode som i den forgangne sæson. De spillere, som vi henter ind, er fuldgode erstatninger, fastslår cheftræneren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden