Aalborg

Fuld bilist røg i Limfjorden

34-årig kørte med hastigheder på over 100 kilometer i timen gennem Aalborgs midtby.

Politiet jagtede den fulde bilist med over 100 kilometer i timen gennem Aalborgs midtby. Arkivfoto
Politiet jagtede den fulde bilist med over 100 kilometer i timen gennem Aalborgs midtby. Arkivfoto

En 34-årig mand endte i vandet efter en hidsig biljagt i Aalborgs midtby. Biljagten startede på Østerbro, hvor en patrulje ville stoppe bilisten, men den 34-årige mand var ikke interesseret i at snakke med politiet, så han tog flugten gennem det centrale Aalborg. Han kørte med over 100 km/t og flere gange over for rødt gennem byen, inden han måtte stoppe på Skudehavnen i Vestbyen, fordi vejen endte blindt. Stak af til fods Manden forsøgte derfor at stikke af til fods over nogle sten ved vandkanten, men han mistede balancen og røg i Limfjorden. De to betjente kunne fiske den stærkt berusede bilist op af vandet, og den 34-årige mand kan efter en overnatning i detentionen se frem til en række sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden