Fuld kaptajn styrede tankskib på grund
Beruset kaptajn anholdt og taget med til Frederikshavn
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:37
NORDJYLLAND: Et stort cementtankskib stødte natten til onsdag på grund sydvest for Læsø, og skibets russiske kaptajn er blevet anholdt og sigtet for spritsejlads.
Ifølge Nordjyllands Politi gik skibet på grund sent tirsdag aften omkring kl. 22.41, men først tre timer efter - kl. 01.47 - blev politiet alarmeret.
Det cypriotisk indregistrerede tankskib ”Cemfjord” var på vej fra Aalborg Havn mod England med 2100 ton cement, da det gik galt sydvest for Læsø og skibet stødte på grund.
Politifolk fra Nordjyllands Politi blev sejlet med ud til det grundstødte tankskib, og ved 04-tiden konstaterede de ved en foreløbig sprittest, at ”Cemfjords” russiske kaptajn havde en promille på over 1,0. Vel at mærke over fem timer efter grundstødningen.
Han blev anholdt og sejlet med til ind til Frederikshavn, hvor der nu skal tages en blodprøve af ham for at fastslå den præcise promille.
Ifølge Søværnets Operative Kommando er der ikke konstateret udslip eller forurening fra cementtankskibet, som stadig er grundstødt. En slæbebåd vil onsdag forsøge at trække tankskibet frit.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.