Gratis sild gav trængsel
Sildebordet var et stort tilløbsstykke på Sindal Marked.
Det store markedstelt på Tyrsigvej i Sindal var torsdag formiddag pakket med glade gæster til Sindal Markeds gratis sildebord. Markedet fejrer i år sit 25 år jubilæum og forventer til og med søndag besøg af 100.000 gæster. Markedet arrangeres af Sindal Idrætsforening og Sindal Rideklub, som stiller med de mange frivillige. Og som deler overskuddet. Skal ikke være større Markedet byder på tivoli, 220 markedsboder og musik med blandt andre Kandis og Tørfisk. Markedsudvalget mener, at Sindal Marked har fundet sin form. Det skal kun udvikles moderat i de næste 25 år. - Vi skal ikke være større. Vi vil holde fast i, at vi er et familiemarked, der er til at overskue. De næste 25 år skal der kun ændres i konceptet, når folks smag i mad og musik ændres, siger Henrik Pedersen, talsmand fra Sindal Marked.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.