Skolevæsen

Halvdelen taler flere sprog

Næsten 50 procent af Tornhøjskolens elever har et andet modersmål end dansk, og det skaber udfordringer for skolen

Skolen har de seneste år investeret i nyt it-udstyr til eleverne, og man håber, det kan være med til at tiltrække flere elever. 	Arkivfoto: Grete Dahl
Skolen har de seneste år investeret i nyt it-udstyr til eleverne, og man håber, det kan være med til at tiltrække flere elever. Arkivfoto: Grete Dahl Grete Dahl

AALBORG: Næsten halvdelen af eleverne på Tornhøjskolen er tosprogede. Helt præcist har 47,9 procent af skolens 388 elever et andet modersmål end dansk.

- Det er jo virkeligheden, og det er en høj andel, det ved vi godt. Men vi mener ikke, at det er noget problem i forhold til kvaliteten af undervisningen. Det forhindrer os ikke i at udføre vores arbejde, men det giver visse udfordringer, siger skoleleder Jette Stegmann.

Fordeling af elever

Ser man samlet på opgørelsen over tosprogede elever på Aalborg Kommunes folkeskoler, som torsdag præsenteres for skole- og kulturudvalget, er 9,9 procent af eleverne tosprogede.

Ser man på den procentmæssige andel kommer Herningvej Skole efter Tornhøjskolen med 38,6 procent tosprogede elever, Mellervangskolen har 33,1 procent, Sønderbroskolen har 31,7 procent, og Løvvangskolen har 26,8 procent.

Betænkelige forældre

- Vi mærker en bekymring hos forældrene. Men vi tager tyren ved hornene og fortæller åbent om, hvordan undervisningen fungerer med mange tosprogede elever. På den måde håber vi, at vi kan nedbryde fordomme og forbehold.

Lidt overraskende er det ikke kun de danske forældre, der er betænkelige ved den store andel af elever, der taler mere end et sprog.

- Jeg har også haft tosprogede forældre, som simpelthen har valgt skolen fra, fordi de vil være sikre på, at der bliver talt dansk, og at deres børn går sammen med danske børn, fortæller Jette Stegmann.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden