Hansi kommer til marts
Den østrigske schlägerkonge kommer til Aalborg nok engang - denne gang i mere intime rammer
Schlägerkongen Hansi Hinterseer har næste år 20 års scenejubilæum og giver i den anledning tre danske koncerter og besøger også Aalborg, søndag 9. marts 2014.
Siden debuten med singlen ”Du hast mich heute noch nie gekusst” har den tidligere østrigske slalommester været storleverandør af hits i schlägergenrenm og jubilæet bliver fejret med en forårsturné i 2013, hele 40 koncerter i syv europæiske lande.
Foruden slagerkongens bedste hits, vil han også have helt nye numre med i ærmet, da han 28. juni er pladeaktuel
med sommertyrolalbummet ”Heut ist Dein Tag”.
Intim ramme
De to forrige koncerter i 2011 og 2012 foregik i Gigantium, men denne gang optræder Hansi Hinterseer med sine ”Tiroler Echo” i en mere intim ramme i Aalborghallen med plads til knap 2.500 tilhørere.
De danske koncerter åbner i Forum København 7. marts, næste stop er Forum Horsens og den sidste altså i Aalborg 9. marts.
Billetsalg åbner nu på fredag i Aalborg Kongres & Kultur og billetnet.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.