Helikopter og cyklende politi til karneval
Nordjyllands Politi vil bruge Twitter til at informere deltagerne
Opdateret kl. 17:22
AALBORG: Når den store karnevals-parade lørdag formiddag fester løs i Aalborgs gader, vil Nordjyllands Politi ikke alene være massivt til stede i bybilledet, men vil for første gang under karnevallet også bruge det sociale informationsnetværk, Twitter.
Desuden får de cyklende betjente får deres karnevals-debut.
Politiet har tidligere tweetet med succes fra superligakampe med besøg af FC København og Brøndby som en del af dialogen med fangrupperne og borgere.
Hurtigt medie
Politi vil under karnevallet bruge Twitter til at skabe kontakt til deltagerne, tilskuerne og pressen.
- Vi bruger ikke Twitter, fordi det er nyt og smart, men fordi det er så hurtigt et medie, som kan understøtte vores hensigt om at være synlige og venlige, siger politiinspektør uddyber Marianne Vestergaard-Lau.
Ligesom sidste år har politiet en helikopter fra flyvevåbnet i luften til at overvåge paradens forløb og skabe et overblik.
Træder i pedalerne
I år flyver helikopteren lidt højere, så den ikke larmer helt så meget som sidste år.
Også Nordjyllands Politis nye cyklende betjente vil patruljere.
- De kommer nemmere i dialog med folk end betjente i patruljebiler og kan komme hurtigt frem i centrum, når der pludselig bliver brug for os, siger Marianne Vestergaard-Lau.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.