Aalborg

Her er de fælles om fødevarerne

Aalborg Fødevarefællesskab er vokset fra 30 til 300 medlemmer. De bestiller, pakker og udleverer sammen økologiske fødevarer til en billig pris hos lokale

Medlemmerne af Aalborg Fødevarefællesskab pakker og afhenter en pose fyldt med økologiske grøntsager i Karolinelund hver onsdag.Foto: Thomas Vinther
Medlemmerne af Aalborg Fødevarefællesskab pakker og afhenter en pose fyldt med økologiske grøntsager i Karolinelund hver onsdag.Foto: Thomas Vinther Thomas Vinther

Opdateret kl. 09:27

AALBORG: Medlemstallet i Aalborg Fødevarefællesskab er vokset fra 30 til over 300 siden foråret 2013.

- Der er en tendens til, at vi gerne vil vide, hvad vi putter i munden. Noget af det, der tiltrækker medlemmerne, er, at de ved, hvor varen kommer fra. For eksempel fra Ulvhøj oppe i Brønderslev eller fra Lille Østergårds biks. Folk vil også gerne støtte det lokale. At varen kommer fra nærområdet og ikke belaster miljøet med transport, det betyder noget, siger Lau Starcke-Jensen, bestyrelsesformand i Aalborg Fødevarefællesskab.

Som nyt medlem betaler man 200 kr., hvoraf 100 kr. er i depositum for en stofpose. Derefter kan man se frem til økologiske grøntsager, kød og æg til billige priser. Hver uge beslutter man sig for, om man vil bestille en hel pose grøntsager for 100 kr., eller en halv poser for 50 kr. Denne uge indeholdt en hel pose ét salathoved, to squash, to porrer, ét glaskål, ét bundt blegselleri, ét rødkål, ét bundt rødbeder og en pose løg.

- Selvfølgelig ligger det lidt over prisen på konventionelle grøntsager. Men ved at handle lokalt og gøre foreningskøb, hvor vi køber større mængder, kan vi holde prisen på et fornuftigt niveau, siger Lau Starcke-Jensen.

Pakker selv grøntsager

Det eneste krav til medlemmerne er, at man selv pakker maden i poser en gang imellem eller tager del i andre arbejdsopgaver. Hver onsdag skiftes medlemmerne til enten at pakke grøntsager i poser eller stå og udlevere varerne. En af dem er Finn Olsen Lund, der har været med i halvandet år.

- Jeg kan godt lide økologi, og jeg syntes det var en god ordning. Jeg stødte på foreningen til Fødevarefestival i Nordkraft, og jeg har været medlem siden, siger han.

Udover hyggen ved at gøre tingene sammen, mener han, der er penge at spare på de økologiske varer.

- Jeg tror bestemt, det er billigere end at købe økologisk i supermarkedet, selvom de har sat priserne ned. Æg er i hvert fald billigere. De koster 2 kr. i løssalg her. Det kan du ikke finde andre steder. Ikke i supermarkedet i hvert fald, siger Finn Olsen Lund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden