72-årig fik flaske i hovedet
Et skænderi mellem to kammerater udviklede sig voldeligt
HJØRRING: Et skænderi mellem to mænd udviklede sig søndag eftermiddag voldeligt. En 72-årig mand blev slået i hovedet med en flaske af sin kammerat.
Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.
De to mænd havde siddet og drukket en øl sammen på en adresse i Hjørring, og pludselig var de kommet op at skændes. Det blev åbenbart for meget for en 59-årig mand, der altså afsluttede skænderiet ved at slå en flaske i hovedet på den 72-årige.
Han slap dog med en flænge i hovedet. Den 59-årige bliver nu sigtet for vold.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.