Dødsulykke: Bil ramte med 150 km/t.
Bilinspektører er færdige med undersøgelsen af den tragiske ulykke i Hjørring, hvor tre personer blev dræbt
Opdateret kl. 17:01
HJØRRING: Da en 76-årig bilist 21. april fik et ildebefindende på Frederikshavnsvej i Hjørring og kørte ind i en forankørende bil, skete sammenstødet med ikke mindre end 150 km/t.
Det vurderer bilinspektører, der nu er færdige med deres undersøgelse af ulykken, som kostede tre personer livet.
Den 76-årige besvimede og trykkede på speederen, før ulykken skete, og ifølge den 76-årige hustrus forklaring til politiet, så accelererede bilen fra 80-150 kilometer i timen på ganske få sekunder.
- Bilinspektørernes erklæring understøtter hustruens forklaring med, at den ældre herre kører omkring 150 kilometer i timen i uheldsøjeblikket, siger vicepolitikommissær Søren Bach fra lokalpolitiet i Hjørring.
I rapporten fremgår det ligeledes, at der ikke var nogen fejl på de to biler og at alle implicerede var lovmæssigt korrekt spændt fast.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.