I koma efter hop ned i havnen
Ung mand lagt i kunstigt koma på sygehus - var muligvis narkopåvirket
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:29
NORDJYLLAND: En 20-årig mand fra Aalborg-egnen, som natten til lørdag sprang i havnen i Aalborg, blev reddet op og bragt på Aalborg Universitetshospital, hvor han nu er lagt i kunstigt koma.
Ifølge Nordjyllands Politi var den unge mand tilsyneladende påvirket af et eller andet, muligvis narkotika, og det er årsagen til, at sygehuset lagde ham i kunstigt koma.
Kort før kl. 05 om natten sprang han i vandet i Aalborg Havn, men på det tidspunkt havde en politipatrulje fået øje på ham, oplyser vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.
Den unge mand kom op i god behold, men var så påvirket, at han blev bragt på sygehuset.
Også i Hirtshals Havn
Også i Hirtshals sprang en mand i havnen natten til lørdag.
Det skete omkring kl. 03.30. Han kom også op i god behold, oplyser politiet. Den 42-årige mand var formentlig beruset, da han hoppede i havnen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.