Martec klar til flere elever
Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:43
FREDERIKSHAVN: Martec i Frederikshavn venter at kunne optage yderligere 30-32 maskinmesterelever til september.
Det er en konsekvens af, at regeringen vil sende flere penge til de maritime uddannelser.
Forskningsminister Morten Østergaard (R) har søgt finansudvalget om, at loftet for optag på de maritime professionsbacheloruddannelser (maskinmesteruddannelsen, skibsføreruddannelsen og skibsofficersuddannelsen) hæves med 160 pladser fra de nuværende 750.
Direktør Pia Ankerstjerne, Martec, siger, at skolen er klar til øget optag.
- Vore uddannelser er modulopbygget, og vi kan tage mod ekstra elever ved at lægge flere moduler ind.
Hun forventer, at der skal ansættes en enkelt ny lærer, og at undervisningen kan foregå i skolens nuværende lokaler.
- Ellers regner vi med at kunne låne lokaler af EUC Nord. Det bliver ikke noget problem.
- Vi er glade for at kunne øge optaget, for det er ærgerligt at skulle skuffe de 40, vi allerede har på ventelisten, og den vil vokse yderligere, indtil ansøgningsfristen udløber 5. juli, siger hun.
Der er høj beskæftigelse og gode lønninger for uddannede maskinmestre, oplyser ministeren til finansudvalget.
Gennemførelsesprocenten på uddannelsen er samtidig høj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.