Det gamle husmandssted på Landbrugs- og landskabsmuseet i Mosbjerg er beboet i disse uger
MOSBJERG: I skolernes sommerferie er husmandsstedet på Landbrugs- og landskabsmuseet i Mosbjerg beboet. Familierne lever, som man gjorde i første halvdel af 1900-årene, det vil sige uden radio, fjernsyn, køleskab eller anden form for moderne bekvemmelighed.Publikum kan på nært hold opleve en stor del af hele dette liv, hvis de besøger stedet.
Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg er en totaloplevelse i et område med kultur og natur, så langt øjet rækker.
Oldtidens spor ses i landskabet med både en langdysse fra stenalderen, talrige gravhøje fra bronzealderen, samt en jernalderboplads og to gravpladser.
Andelstidens landbrug er rigt illustreret i området med bl.a. en æblelund med gamle danske æblesorter og et husmandssted, der er indrettet som i 1914 med beboelse, snedkerværksted, stald med dyr og lade. Her kan man hilse på museets køer, grise og høns, der alle er gamle landracer.
Husmandsstedets landbrug på fem tønder land bliver drevet med redskaber og efter metoder fra samme tid. I skolernes sommerferie er husmandsstedet beboet af familier, som lever som i 1914.
I stald og lade på gården Bjørnager er indrettet en landbrugsudstilling med redskaber fra før traktor og elforsyning var en selvfølgelighed.
I landskabet er udlagt tre oplevelsesstier, henholdsvis Oldtidsstien, Markstien og Skovstien, der fører ind igennem de væsentligste og smukkeste landskabsformer. Stierne er afmærket i terrænet med røde pæle, og ved en række natur- og kulturhistoriske punkter er der opsat informationstavler.
I området er opsat borde og bænke, hvor medbragt mad kan nydes i de skønne oplevelser. Er vejret dårligt, står laden til fri afbenyttelse for publikum. Her findes også toiletter.
Museet har åbent hver dag fra kl. 10-17.
myr

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar