Et af bestyrelsesmedlemmerne i Metropol mener ikke, at årsregnskabet er korrekt
HJØRRING: Bestyrelsen i Butikscentret Metropol A/S, der ejer butikscentret af samme navn, er tilsyneladende vildt splittet på et centralt punkt. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.I hvert fald er selskabets årsrapport for 2011 forsynet med en helt usædvanlig tilføjelse.
Bestyrelsesmedlemmet Finn Poulsen, der med en ejerandel på 30 procent er største enkeltaktionær i Metropol, har nemlig i hånden under sin underskrift på årsregnskabet tilføjet en bemærkning om, at ”undertegnede bestyrelsesmedlem, Finn Poulsen, finder ikke, at årsrapporten er retvisende”.
Klager over værdiansættelse
Det er værdiansættelsen af butikscentret, som Finn Poulsen er utilfreds med.- Det er min opfattelse, at selskabet faste ejendom er værdiansat for lavt”, skriver han og efterlyser samtidig ”valide vurderinger” af centrets værdi.
Værdien af Metropol er i årsregnskabet for 2011 blevet nedskrevet med 132 millioner kroner.
Formand undrer sig
Bestyrelsesformand i Butikscentret Metropol, Sven Wagner Pedersen, der ejer 25 procent af selskabet, undrer sig over Finn Poulsens adfærd.- Finn Poulsen har sendt en stedfortræder til vores bestyrelsesmøder, men herigennem har han kendt til niveauet for nedskrivningen af centrets værdi i flere måneder, siger han.
Derfor blev Sven Wagner meget overrasket, da han for omkring to uger siden fik årsregnskabet retur fra Finn Poulsen forsynet både med underskrift og håndskrevet forbehold.
Har ingen konsekvenser
Selv om det håndskrevne forbehold er usædvanligt, så betyder det ikke noget for årsregnskabets gyldighed.- I henhold til aktieselskabsloven skal et bestyrelsesmedlem underskrive årsrapporten, men han har samtidig ret til at få indføjet sine personlige bemærkninger, så det, der er foregået, er juridisk set helt ok, siger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.
Det har ikke været muligt at få en forklaring fra Finn Poulsen, der er bortrejst.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar