Vendsyssel fik uafgjort i Esbjerg
Nyindkøb fra HB Køge fik debut og gjorde det godt i midterforsvaret hos vendelboerne
ESBJERG: Trods det hårde vejr med masser af blæst og regn, så blev det en god træningskamp, da Vendsyssel FF fredag eftermiddag prøvede kræfter med nok en superligamodstander - denne gang Esbjerg.
Ove Christensens tropper sikrede sig 1-1 i et opgør, hvor vendelboerne var bedst i første halvleg, og vestjyderne var bedst i 2. halvleg.
Vendsyssels brasilianske prøvespiller Tiago Luenco, som også scorede i en træningskamp mod Hobro, sørgede for nordjysk føring ved pausen, da han på en dybdeaflevering fra Bjarke Jakobsen iskoldt passerede Esbjergs målmand.
Vendsyssel var lige ved at holde føringen helt hjem, men det var okay, at Esbjerg fem minutter før tid fik udlignet.
Nikolai Hagelskjær sparkede bolden ind fra kanten af feltet efter en hurtig omstilling.
Vendsyssel gav debut til midterforsvareren Søren Henriksen, som klubben har hentet i HB Køge på en fri transfer. Og midterforsvareren gav med en fin indsats gode løfter om sin indsats i foråret for vendelboerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.