Tilbud på NORDJYSKE Stiftstidende

Tilbud på NORDJYSKE Stiftstidende

Den NORDJYSKE Kulturpris

Den NORDJYSKE Kulturpris

.
.
.
.
2
Billeder
Gus Ruelas/AP/POLFOTO/arkiv


opdateret 20. august 2012 11:15

.

Hollywood sørger over Tony Scotts selvmord

.

Top Gun-instruktøren Tony Scott tog søndag sit eget liv. Nu mindes han af rystede kolleger på Twitter.

E-mail Print
.

Hollywood sørger over Tony Scotts selvmord

Twitter oversvømmes lige nu af mindeord om instruktøren Tony Scott, der søndag begik selvmord ved at springe ud fra en bro i Los Angeles i USA.

Den 68-årige Tony Scott er manden bag film som "Top Gun", "Days of Thunder" og "Enemy of the State".

Og med så solide kassesucceser bag sig går instruktørens tragiske død ikke ubemærket hen. Hollywoods skuespillere, instruktører og andre kendisser bruger Twitter til at mindes og ære den britiskfødte Tony Scott.

Skuespilleren Elijah Wood, der er mest kendt for sin rolle som hobitten Frodo i "Ringenes Herre", skriver:

- Forfærdelig nyhed om Tony Scott. Hvil i fred.

Også skuespilleren og sangeren Marc Anthony, der spillede med i Tony Scotts film "Man on Fire" fra 2004, mindes sin afdøde kollega.

- Hvil i fred, min bror. Tony Scott - et geni er blevet stille. Jeg er ødelagt! Hvorfor?????

Instruktør-kollegaen Edgar Wright skriver, at han var en stor fan af Tony Scott, og nyheden om hans død var det første, han hørte, da han stod op mandag.

- Jeg kan ikke tro det. Jeg håber, at man kan se i mit arbejde, at jeg er en kæmpe fan af ham. Hvil i fred, sir, tweeter Edgar Wright.

Og han er ikke den eneste instruktør-kollega, som udtrykker sin sorg på Twitter. Da Vinci Mysteriet-instruktøren Ron Howard skriver:

- Ikke flere Tony Scott-film. Tragisk dag.

En anden instruktør-kollega, Duncan Jones, skriver på Twitter, at han er taknemmelig for, at Tony Scott tog ham under sine vinger og lærte ham op i faget.

- Jeg ville ønske, at du havde følt, at der var en måde at fortsætte på. Hvilket trist spild. Mine tanker går ud til hans kone og smukke børn, skriver Duncan Jones.

Tony Scott var gift med skuespilleren Donna Wilson, og sammen har de to tvillingsønner.

Hans bror er den mindst lige så kendte instruktør Ridley Scott, der blandt andet har instrueret "Gladiator" og "American Gangster".

/ritzau/

.
    .
    .
    .
     

    Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel.

    Bliv den første og fortæl hvad du mener...

    .

    Ban Bruger


    Brugernavn:


    Start dato:
    Slut dato:

    Hvorfor:


      

    Din kommentar er nu synlig

    Tak for dit bidrag til debatten!

     
    Luk
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .