Frederikshavn

Hun elsker bare det frie fald

Sophie Boelt Fynshave fra 9. klasse på Nordstjerneskolen er Danmarks yngste faldskærmsspringer

Sophie Boelt Fynshave, 15 årig skoleelev fra Frederikshavn, tog forleden sit første spring fra 4000 meter med 50 sekunders frit fald. 

Foto: Sofie Blach
Sophie Boelt Fynshave, 15 årig skoleelev fra Frederikshavn, tog forleden sit første spring fra 4000 meter med 50 sekunders frit fald. Foto: Sofie Blach

Opdateret kl. 12:17

FREDERIKSHAVN: Som 15 årig og med faldskærm i blodet er Sophie Boelt Fynshave fra Frederikshavn den yngste danske faldskærmsspringer nogensinde.

Forleden tog hun sit første

spring fra 4000 meter med 50 sekunders frit fald.

Glæden var stor, da hun foretog en perfekt landing med high five til sin instruktør.

Springet er første del af fritfalds-uddannelsen på faldskærmscenteret Dropzone Denmark i Herning.

Uddannelsen består af omkring 18-25 spring, og den ender ud i et internationalt faldskærmscertifikat.

Sophie bor til daglig i Frederikshavn, hvor hun går i 9. klasse på Nordstjerneskolen.

Hendes far, Rasmus Fynshave, har omkring 1500 spring, og arbejder med faldskærmsspring til daglig, så hun har ikke interessen fra fremmede.

Dropzone Denmarks fritfaldsuddannelse skal ikke forveksles med et tandemspring, hvor man er spændt fast på maven af en instruktør.

Under fritfaldsuddannelsen springer man alene men er assisteret af en til to erfarne instruktører, der hjælper med øvelserne i det frie fald.

Sophie udløser skærmen på egen hånd, og lander ved egen hjælp.

I Danmark er lovkravet ellers, at man skal være fyldt 16 år for at springe selv, men den unge frederikshavner har fået en dispensation fra Trafik og Byggestyrelsen, fordi hun har foretaget omkring 30 tandemspring med sin far som tandeminstruktør.

Sophie fortsætter sin faldskærmsuddannelse søndag formiddag, og resten af foråret og sommeren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden