Ulykker

Husk sko og mådehold

Karnevalet er skudt i gang, og samaritterne håber på en sløv dag på kontoret

Førstehjælperne råder til ornuftigt fodtøj og rettidig omhu med alkohol. Her er det en gruppe fra Battle of Carnival forrige weekend. Foto: Henrik Bo
Førstehjælperne råder til ornuftigt fodtøj og rettidig omhu med alkohol. Her er det en gruppe fra Battle of Carnival forrige weekend. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 07:55

AALBORG: Et finmasket net af førstehjælpere bliver i dag bredt ud over byen og bundet sammen af en fælles kommandocentral i samarbejde med politi og sygehuspersonale.

76 mand fra Beredskabscenter Aalborg vil følge festens gang tæt og være strategisk placeret på paraderute, i Kildeparken og på den fremskudte skadestue ved Ansgars Kirken.

Førstehjælp og finsortering

De har primært til opgave at yde førstehjælp på stedet og vurdere, om den tilskadekomne skal videre på skadestuen - og i så fald hjælpe ambulancen med at finde det rigtige sted hen.

- Noget, der er typisk ved karnevalet, er, at inden hjælpen når frem, så har personen flyttet sig. Eller at personen, der har ringet til 112, er påvirket og derfor fejlvurderer situationen, fortæller Søren Korsgaard. Han er områdeleder ved Beredskabscenter Aalborg og operativ leder under karnevalet.

Snitsår og druk

Mange, der ender i samaritternes hænder, har skåret sig. Derfor opfordrer den operative leder stærkt til, at festdeltagerne husker sko.

- Mange skærer sig på glasskår og den slags, så af med sandalerne og i et par gode sko.

Resten får brug for førstehjælp på grund af alkohol og stoffer.

Der er slået et telt op ved den fremskudte skadestue, der udelukkende tjener til afrusning. Men Søren Korsgaard håber selvsagt ikke på, at den bliver velbesøgt. Derfor satser han på på let skyet vejr og middeltemperatur.

- Folk bliver jo ekstra berusede, når de dehydrerer.

Modsat håber han ikke på byger over festen.

Når det regner, så kommer der også flere skader ind, og folk bliver generelt mere aggressive.

Cirka halvdelen af patienterne under et karneval er til afrusning. I 2011 var 144 personer omkring den fremskudte skadestue. I 2012 var tallet omkring 100.

Også den ordinære skadestue har gjort en stue klar til patienter, der skal afruses.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden