Skattepolitik

Hvetbo-aktionærer kan miste fradrag

Aktionærerne i Sparekassen Hvetbo skal selv sørge for at få registreret tab på aktier

De tidligere Hvetbo-aktionærer skal selv sørge for at få registreret deres aktietab. Arkivfoto: Lars Pauli
De tidligere Hvetbo-aktionærer skal selv sørge for at få registreret deres aktietab. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

PANDRUP: Hvis ikke de foretager sig noget aktivt over for Skat, så vil mange tidligere aktionærer i Sparekassen Hvetbo gå glip af et skattefradrag, som de ellers er berettiget til.

Forklaring: En mangel i Skats automatiske system til registrering af handel med aktier.

Da den børsnoterede Sparekassen Hvetbo sidste år blev opslugt af garantsparekassen Sparekassen Vendsyssel, fik Hvetbo-aktionærerne deres børsnoterede aktier tvangsindløst og ombyttet til garantbeviser i Sparekassen Vendsyssel.

Fik tab ved ombytning

Ombytningskursen - det vil sige salgsprisen for aktierne - var 55, og for næsten alle Hvetbo-aktionærer udløste salget et tab, for de havde i sin tid givet mere end kurs 55 for deres sparekasseaktier.

Det tab kan de uheldige aktionærer på selvangivelsen bruge til at trække fra i fremtidige aktiegevinster, som de måtte score.

Forudsætningen for skattefradraget er selvfølgelig, at det bliver registreret korrekt hos Skat, og her opstår der problemer.

System kan ikke registrere

- Skats værdipapirsystem kan ikke automatisk håndtere beregningen af det tab som opstår ved indløsningen af aktierne i Sparekassen Hvetbo, siger skatterådgiver Jens Christian Obel fra KPMG.

Problemet skyldes ifølge Obel, at Skats system alene kan håndtere børsnoterede aktier.

- Og da Hvetbo-aktien i Skats system efter exiten fra fondsbørsen forud for fusionen med Sparekassen Vendsyssel figurerer som en unoteret aktie, så skal den enkelte aktionær selv sørge for at få opgjort sit tab og ført det på selvangivelse, forklarer Jens Christian Obel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden