Hybridfærge til Thyborøn-Agger

Fremtidssikret og miljøvenlig færge skal sejle mellem Thyborøn og Agger

Den 40 år gamle "Kanalen" bliver erstattet af en hybridfærge. Arkivfoto
Den 40 år gamle "Kanalen" bliver erstattet af en hybridfærge. Arkivfoto Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 10:27

THYBORØN-AGGER: Valget faldt på en miljøvenlig hybridfærge, da færgeselskabet Thyborøn-Agger Færgefart holdt licitation over byggeriet af en ny færge til afløsning af den 40 år gamle "Kanalen".

Hybridfærgen er lidt dyrere end en almindelig dieselfærge, men til gengæld billigere i drift.

- En enig bestyrelse har besluttet, at vi vil have en hybridfærge. Det er en robust og fremtidssikret løsning som løbende kan tilpasses nye teknologier omkring batterier og opladning. Derudover ønsker selskabet også at understøtte de to ejer-kommuners stærke profiler indenfor grøn omstilling og bæredygtig energi," siger formand for Thyborøn-Agger Færgefart, Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune, som driver overfarten sammen med Thisted Kommune

Færgeselskabet modtog tilbud fra seks værfter, der alle gav tilbud på både en traditionel dieselfærge en hybridfærge.

Hybridfærgen koster 42,3 mio. kr. - mod 37,3 mio. kr. for en dieselfærge. Billigste tilbud på en hybridfærge blev givet af Søby Værft, som færgeselskabet nu indleder kontraktforhandlinger med.

Den nye færge ventes at blive taget i drift i foråret 2018.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden