Oplev nye steder i Nordjylland

Oplev nye steder i Nordjylland

Modtag vores nyhedsbreve

Modtag vores nyhedsbreve

.
.
.
.

AF: Mette Møller mette.moeller@nordjyske.dk
opdateret 29. maj 2012 18:24

.

Ja til vindmøller

.

Stort byrådsflertal bag vindmølleprojekt ved Pulsen - to var imod

E-mail Print
.
Et flertal på 25 ud af 27 byrådsmedlemmer vedtog onsdag et lokalplantillæg, der muliggør, at der kan blive en vindmøllepark ved Pulsen. Men ikke uden debat.
I spørgetiden var der en række spørgsmål til punktet fra en af tilhørerne, Peer Risager. Han spurgte bla., om politikerne selv ville have lyst til at bo op ad en vindmøllepark, og om man egentlig havde haft en ærlig chance for at undgå de vindmøller.
- Når vi naboer skal klage til Miljøklagenævnet, dikterer kommunen så, hvad svaret skal være? spurgte han.
Borgmester Lene Hansen pegede på, at der kun var 15 minutter sat af til spørgetiden, og at nogle af svarene derfor ville komme senere.
- Der er nu udarbejdet en lokalplan for området, hvor der har været mulighed for at komme med indsigelser, og dem opvejer vi meget grundigt med regeringens ønske, og hvis alle forhold er taget i agt, så er det svært at finde begrundelser for at sige nej, sagde hun og gav formand for miljø- og teknikudvalget, Mikael Klitgaard (V) mulighed for at bruge de sidste minutters taletid på at svare.
En anden spørger kom på banen med ønske om at stille et spørgsmål, hvorpå han af borgmesteren fik at vide, at der kun var to minutter tilbage.
- Så vil jeg godt give mine to minutter til ham, sagde Mikael Klitgaard, hvorefter der blev spurgt, om man var klar over, at vindforholdene ved Pulsen er dårlige i forhold til vindmøller.
Under behandlingen af punktet var der masser af debat, og flere vendte tilbage til spørgsmålene og gav nogle svar. Alle talere var enige om, at man faktisk har haft en ærlig chance for at undgå vindmøllerne.
- Der har været debat og nogle problemer, det vil der altid være, men vi skal prøve at gøre os fri af fossile brændstoffer. Jeg er helt opmærksom på, at dem, der bor tættest på, vil synes, at de skal ligge et andet sted. Men vi skal forbedre miljøet, og sådan ville jeg også se på det, selv om det skulle ligge tæt på mig selv, sagde Mikael Klitgaard.
Ole Bruun (S) betegnede det som et dilemma.
- Der er nogle rigtig gode argumenter for at opstille møllerne og også nogle gode for ikke at gøre det. Det er lige før, man bliver lidt vægelsindet. Jeg har vejet for og imod og besluttet mig for, at jeg vil stemme for.
Karl Emil Nielsen (DF) var imod og mente, at man er ude på dybt vand, og at satsningen på vindmøller vil vise sig at være en fejl.
- Der, hvor vi generer folk og dyr, der skal vi ikke placere vindmøller. Vi skal have modet til at sige nej. Så må man finde et andet sted, hvor de ikke generer nogen. Vi skal ikke presse noget ned over folk, sagde han.
Også Karsten Frederiksen (K) var imod.
- Vi skal have nogle møller, der kan producere, og det rigtige sted, det er på havet, sagde Karsten Frederiksen, der også svarede, at han ikke selv ville bryde sig om at bo nabo til store vindmøller.
Karl Emil Nielsen mente, at der er andre interesser end vindenergi bag.
- Debatten handler dybest set om, at der er nogle, der får økonomisk vinding på det i stedet for at tjene penge på afgrøder, så vil de tjene på vindmøller, sagde han med adresse til landbruget.
Men K og DF kom altså i mindretal, og et stort flertal stemte for planen.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .