12 spritbilister knaldet på ét døgn
Nordjyllands Politi stoppede 12 sprit- og to narkobilister på en ganske almindelig hverdag
NORDJYLLAND: - Jeg må sige, at det simpelthen er for mange.
Sådan lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, efter det seneste døgns fangst på de nordjyske veje.
I alt blev der fra klokken 7.00 torsdag morgen til 7.00 fredag morgen stoppet 14 bilister, der enten kørte med sprit eller narko i blodet.
For stort et antal
De ni blev stoppet i forbindelse med en sprit- og narkorazzia, mens de resterende fem blev stoppet af nattens patruljer.
- Det er for stort et antal. Det er jo sket på en helt almindelig hverdag, siger Bruno Brix, der tror, at det gode vejr bærer en del af skylden.
De første ni personer blev stoppet i Jammerbugt Kommune, mens de sidste fem blev stoppet i henholdsvis Aalborg, Pandrup og Vejgaard, oplyser politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.