EMNER

Fårup Sommerland gik i sort

Rutsjebaner sad fast, da strømmen gik i sommerland

Omkring 20 passagerer i Fårup Sommerlands nye rutsjebane, Orkanen, fik sig fredag formiddag en pause fra forlystelserne, da et strømnedbrud satte parkens forlystelser ud af spil. Billedet har ikke noget med dagens strømafbrydelse at gøre.  Arkivfoto: Torben Hansen
Omkring 20 passagerer i Fårup Sommerlands nye rutsjebane, Orkanen, fik sig fredag formiddag en pause fra forlystelserne, da et strømnedbrud satte parkens forlystelser ud af spil. Billedet har ikke noget med dagens strømafbrydelse at gøre. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 17:19

FÅRUP: Et brud på et elkabel i Pandrup var fredag formiddag klokken 10.30 årsag til, at al strøm blev afbrudt i Fårup Sommerland.

Nedbruddet betød, at samtlige forlystelser gik i stå i omkring 20 minutter, før gæsterne igen fik vind i håret i parkens nye forlystelse, rutsjebanen Orkanen.

- Alt gik i stå. Forlystelser, computere, restauranter. Alt, siger Per Dam, der er administrerende direktør i Fårup Sommerland.

Softice og kaffe

Vognene på den nye forlystelse, Orkanen, var ved at blive hejst op mod toppen af banen, da strømmen gik, så de omkring 20 personer, der sad i den, fik nogle minutter til at nyde den udmærkede udsigt over det vindblæste Nordjylland.

Nedbruddet varede dog ikke længere, end at de berørte gæster alle fik tilbudt en kold softice eller en varm kop kaffe, da strømmen kom tilbage og forlystelserne kørte igen.

Med i sommerlandets nødplan hører et samarbejde med Beredskab Jammerbugt, som kan assistere parkens personalet med at få folk ned fra forlystelserne i tilfælde af nedbrud, men fredag det blev ikke nødvendigt, før strømmen atter var tilbage.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden