Håndbold

Herrehåndbolden opruster

Herrerne i Aabybro vil ind i divisionen og har hentet ny træner

Jan Wiuff kommer til Åbybro efter fem år som træner i Brønderslev. Arkivfoto: Bente Poder
Jan Wiuff kommer til Åbybro efter fem år som træner i Brønderslev. Arkivfoto: Bente Poder

AABYBRO: For et par år siden var herrehåndbolden i Aabybro repræsenteret ved et godt hold i Jyllandsserien, og det hold bestod primært af ældre rutinerede spillere.

Efter et tiltrængt generationsskifte lyder der nu nye positive meldinger fra klubbens herreafdeling.

Dels er der lavet aftale med den rutinerede træner Jan Wiuff fra Brønderslev til næste sæson og dels ser det ud til, at klubben for første gang i en årrække kan blive repræsenteret i U-18 rækken med et godt hold.

Jan Wiuff kommer til Aabybro efter at han netop har afsluttet en femårig aftale med Brønderslev Håndbold på ganske fornuftig vis, idet Brønderslev i den forgangne sæson havde tre herrehold, der alle rykkede op.

Udover tiden i Brønderslev har Jan Wiuff også trænet Hjallerups førstehold på herresiden, ligesom han har trænet 1. divisions damer i Tårs.

Stærke U-hold

Så det er en erfaren og kyndig træner, der i fremtiden skal være træner for Aabybros bedste herrespillere, der i næste sæson også skal træne sammen med klubbens U-18 hold.

Det er nemlig lykkedes Aabybro HK at få et U-18 hold, der skal forsøge at spille sig i divisionsrækken til næste sæson. Til dette siger klubbens formand Bjarne Christiansen.

- Vi er meget glade for at kunne mønstre stærke hold på drengesiden i både U-16 og U-18. Det er da vores forhåbning, at sidstnævnte i den kommende sæson kan spille sig i U-18 1. divisionsrækken. Der er ikke ret mange U-18 hold i Nordjylland med højt niveau, så det er da noget, som vi er stolte af.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden