Nørhalne

Nye boldbaner og mindesten

Flere end 200 til sport, konkurrence, taler og kagemand

Den store sten dukkede op under anlæggelsen af de nye baner og er nu mindesten over tidligere formand Henrik Niss. Borgmester Mogens Gade fik hjælp af Frederik og Freja ved afsløringen. Foto: Torben Hansen
Den store sten dukkede op under anlæggelsen af de nye baner og er nu mindesten over tidligere formand Henrik Niss. Borgmester Mogens Gade fik hjælp af Frederik og Freja ved afsløringen. Foto: Torben Hansen

NØRHALNE: Flere end 200 var lørdag formiddag troppet op for at deltage i Fremad Nørhalnes indvielse af de nye baner samt afsløring af en mindesten for den tidligere formand, Henrik Niss.

Det blev fejret med kagemand og kaffe samt taler og straffesparkskonkurrence mellem borgmester Mogens Gade og tidligere AaB-målmand Karsten Simensen. Begge scorede, inden samtlige baner blev taget i brug af ungdomshold.

Yde efter evne

Ved indvielsen af anlægget med den nye 11-mands bane, to 7-mandsbaner samt en håndboldbane understregede Mogens Gade den betydning, som Henrik Niss har haft for den enkelte, for sin familie, idrætsforeningen, lokalsamfundet samt for Jammerbugt Kommune.

- Hans model kan alle lære af. Alle har mulighed for at være med og nyde efter behov samt yde efter evne. Det er vigtigt at huske at sige de pæne ting til hinanden, mens vi er her og bagefter huske det ved at mindes, som Fremad Nørhalne gør det med mindesten og mindelegat i Henrik Niss navn, sagde Mogens Gade og tilføjede.

- Henrik Niss sigtede højt. I har nu overtaget ansvaret og gør det godt med 30. udgave af Nørhalne Cup med 492 hold.

Mindesten afsløret

Inden indvielsen af banerne var mindestenen ved indkørslen til Nørhalne Stadion blevet afsløret.

- Det er en mærkedag i Fremad Nørhalnes historie, sagde formand for IFN, Claus Svendsen, og fortalte om behovet for de nye baner både i hverdagen og ved Nørhalne Cup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden