Plan om stort solfangeranlæg
Jetsmark Energiværk i Pandrup planlægger at supplere med varmt vand fra 12.800 kvadratmeter solfangerpaneler
PANDRUP: I næste uge har teknik- og miljøudvalget i Jammerbugt Kommune en stor sag på sit bord - i hvert fald målt i kvadratmeter.
Jetsmark Energiværk A.m.b.a. i Pandrup har nemlig planer om at supplere sin varmeproduktion med varmt vand fra et solfangeranlæg.
Anlægget vil bestå af 12.800 kvadratmeter solfangerpaneler, og opstillet på stativer vil anlægget fylde cirka 36.000 kvadratmeter.
- Afhængigt af, hvor meget solen skinner, vil anlægget kunne levere cirka 16 procent af vores varmeforbrug. Det kan ikke blive meget højere, for anlægget vil jo især producere varme om sommeren, hvor der ikke bruges så meget varmt vand ude hos forbrugerne, siger formand for Jetsmark Energiværk Ole Olesen.
Placering skal diskuteres
I samarbejde med JPH Energi A/S er der sendt en ansøgning til kommunen på solvarmeanlægget, og Jetsmark Energiværk har selv foreslået, at det placeres på hjørnet af Sigsgaardsvej og Nørregade i Pandrup.
Dén placering vil forvaltningen dog gerne have drøftet politisk, da den betegnes som meget synlig. Forvaltningen foreslår, at man overvejer en placering syd for baneanlægget ved Jetsmark.
- Solfangeranlægget skal ikke ligge for langt væk, for det varme vand skal jo over til værket. Men det betyder ikke så meget for afstanden med en placering syd for boldbanerne, siger Ole Olesen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.