Skolevæsen

Rock & Roll Museum

Benny Vejlby er ved at fylde den tidligere Hune Friskoles gymnastiksal med sin imponerende samling

Benny Vejlby med en guitar, som guitarist Knud Møller brugte på Poul Krebs’ første album. På gulvet står blandt andet en original guldplade: Beatles, The White Album. Foto: Martin Damgård
Benny Vejlby med en guitar, som guitarist Knud Møller brugte på Poul Krebs’ første album. På gulvet står blandt andet en original guldplade: Beatles, The White Album. Foto: Martin Damgård

HUNE: Da Benny Vejlby fik en Elvis-plade i konfirmationsgave, var han solgt. Det skulle vise sig at blive starten på en vildt imponerende samling, som nu udgør Danmarks Rock & Roll Museum. Den nu 61-årige entusiast er ved at indrette museet, som bliver en del af Kulturhuset i Hune, den tidligere Hune Friskole, og han knokler for at blive færdig til åbningen i juni.

20. juni er der officiel åbning, og samme dag åbnes en stor sandskulpturfestival. Museet er åbent for publikum fra fredag 21. juni til sidst i oktober.

Gennem fem årtier har Benny Vejlby, Lemvig, samlet helt unikke effekter, fotos, guldplader, autografer med meget mere, som fortæller pop- og rockmusikkens historie. Mange af de sangere og musikere, der indgår i udstillingen, har Benny Vejlby et personligt forhold til. Gennem mange år har han arbejdet som pressefotograf og rejst rundt i USA for at fotografere stjernerne til danske ugeblade. Dermed har han været tæt på mange af de store navne og også fået venskaber ud af det.

Elvis-fan

Elvis Presley har en særlig plads i Benny Vejlbys hjerte og udgør cirka halvdelen af museets udstilling.

Samlingen af The King-effekter er i sig selv unik fra en lok af hans hår og en autograf til originale grammofonplader. Selv originaler af de fem første plader, som Elvis indspillede hos Sun Records, og som Benny Vejlby udlånte til Graceland fra 1983 til 1995. Endda også en komplet samling af originale EP-plader med hver fire numre.

- De er i ypperlig stand, og de er uhyre sjældent. Det har taget 20-30 år at samle dem, fortæller Benny Vejlby.

Resten af udstillingen omhandler mange af pop- og rockmusikkens største navne, både danske og amerikanske.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden