Børnepasning

Vuggestue på landet

Den private dagpleje Bondegården nord for Aabybro bliver til Den Lille Vuggestue på Landet

Den Lille Vuggestue på Landet har en imponerende normering: De to pædagoger Malene Krogh (indehaver) og Heidi Dorf samt pædagogmedhjælper Louise Sloth (tv). Der skal ansættes yderligere én, og bemandingen gør, at der kun lukkes mellem jul og nytår. Foto: Kurt Bering
Den Lille Vuggestue på Landet har en imponerende normering: De to pædagoger Malene Krogh (indehaver) og Heidi Dorf samt pædagogmedhjælper Louise Sloth (tv). Der skal ansættes yderligere én, og bemandingen gør, at der kun lukkes mellem jul og nytår. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

AABYBRO: Siden 2005 har pædagog Malene Krogh haft privat dagpleje under navnet Bondegården på Centralgårdsvej 121 nord for Aabybro. Nu skal håndværkerne snart rykke ind på ejendommen, som også er hendes og familiens hjem.

Hun har nemlig fået tilladelse fra Jammerbugt Kommune til at udvide den nuværende dagplejebygning og starte vuggestue med op til 13 børn foruden to bufferpladser.

- Vi bygger 50 kvadratmeter til, og jeg håber, at byggeriet er klar til brug i efteråret, fortæller Malene Krogh. Lige nu er Bondegården godkendt til 10 børn, og med en uddannet pædagog foruden Malene Krogh selv samt en pædagogmedhjælper er der tale om noget af en luksusnormering.

- Det er vigtigt for os at være godt normeret. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, og jeg synes ikke, at det er i orden med de nedskæringer, der sker i det offentlige, siger Malene Krogh.

Bondegården vil skifte navn til Den Lille Vuggestue på Landet. Dels for at undgå navneforvikling med en anden vuggestue, dels for at sende et signal om, hvad vuggestuen gerne vil. Det skal ikke være en kæmpestor institution. Den er stadig lille, og så ligger den på landet, hvor børnene kommer ud hver dag og er omgivet af dyr såsom grise, heste, kaniner og høns.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden