Kampklare læger
Nordjyske patienter risikerer selv at skulle have pengepungen op af lommen
NORDJYLLAND: Ikke færre end 277 af de 330 praktiserende læger i Nordjylland var tirsdag aften samlet til møde i Aalborg. Selv vagtlægen deltog - dog klar til om nødvendigt at rykke ud.
Og ikke færre end 266 af dem - svarende til 96 procent - stemte for, at lægerne bør aflevere deres såkaldte ydernumre 1. september.
Det betyder, at patienterne i givet fald selv skal betale, når de er hos lægen. I første omgang, i hvert fald.
Afleveringen af ydernumrene er lægernes kampskridt i konflikten med de danske regioner og regeringen, som lægerne mener er ude på at overtage styringen over deres arbejde.
- Jeg synes, at resultatet her i Nordjylland er fantastisk flot. Det er den største opbakning, der har været ved de møder, som nu har været afviklet i samtlige landets fem regioner, siger Kaj Bernth, der er formand for de praktiserende læger i Nordjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.