Kasper Risgård håber på tilgivelse
Mange AaB-fans forlod NORDJYSKE Area i utide, da nordjyderne tabte 1-4 til SønderjyskE
Opdateret kl. 09:10
AALBORG: Det lignede begyndelsen på en mindeværdig søndag for Kasper Risgård, da han bragte AaB på 1-0 i hjemmekampen mod SønderjyskE ved at halvflugte bolden over i modsatte målhjørne med venstrebenet.
De forsvarende danske mestre smed dog det hele på gulvet i anden halvleg, og kampen sluttede 1-4 i gæsternes favør. Da slutfløjtet lød, havde mange AaB-fans allerede forladt NORDJYSKE Arena, og den offensive midtbanespillers perle blev forbigået i tavshed.
- Jeg er virkelig ked af, at vi leverer sådan en indsats og taber på hjemmebane, men i den her situation gælder det om at bakke op om hinanden. Det håber vi selvfølgelig også, at publikum vil gøre, men omvendt kan vi heller ikke forvente det, når vi taber 1-4 hjemme til SønderjyskE, siger Kasper Risgård, der krydser fingre for tilgivelse.
- Vi må håbe, at de kommer igen næste gang, selvom vi leverede sådan en anden halvleg. Der er ingen, som er mere kede af det her, end vi er. Det skal der ikke være nogen tvivl om, siger Kasper Risgård.
AaB skal i aktion igen mandag 6. april på udebane mod Randers FC. Den førstkommende hjemmekamp spilles søndag 12. april mod FC Midtjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.