KCIT satser på service
Tilbud til firmaer er mere rentable end butik, siger ejer
NYKØBING: Både firmaer og private kan stadig hente hjælp hos KCIT, hvis computerne driller. For selvom firmaet ikke længere har adresse og butik på Jernbanevej, så er de tre teknikere klar til at hjælpe kunderne. Flytningen i sensommeren til de billigere og mindre lokaler i Holgersgade med Jobcenter Mors og Morsø Erhvervsråd som nærmeste naboer skyldes økonomiske hensyn, forklarer Klaus Hvidtfeldt Larsen, ejer af KCIT, som han har drevet siden 2011.
- Det kunne simpelthen ikke svare sig økonomisk at have butikken på Jernbanevej. Det brugte vi for mange kræfter på. I stedet er vi gået tilbage til vores gamle koncept, som da vi var i Jernbanegade, siger Klaus Hvidtfeldt Larsen og fortsætter:
- Vi laver en del service for firmaer, men også private. Det er det, som får hjulene til at køre rundt, uddyber han.
KCIT tilbyder erhvervskunder at stå for driften af deres it- afdeling lige fra diverse produktionsudstyr til support.
- Der er mange mindre virksomheder, som ikke har deres egen it-afdeling. I stedet for bruger de os som samarbejdspartnere, siger Klaus Hvidtfeldt Larsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.