.
.
.
.
Dennis Knudsen anmeldes for falsk markedsføring af sine hårprodukter. Arkivfoto

Kendisfrisør vildleder forbrugere

.

Dennis Knudsen anmeldes for falsk markedsføring af sine populære produkter

E-mail Print
.
KØBENHAVN: ”No parabens”.

Tydeligere kan det næsten ikke stå på forsiden af Dennis Knudsens Professional Hair Repair, som sælges i tusindvis i Bilka og Føtex.

Hårkuren hævdes at være uden parabener. Men små bogstaver nederst i ingredienslisten på bagsiden af emballagen afslører navnene på tre parabener: methylparaben, ethylparaben og propylparaben, skriver 24timer.

- Den er helt gal, siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet til 24timer.

- Alle tre parabener er problematiske, men specielt propylparabener er i kategorien af stoffer, der har vist tydelige tegn på hormonforstyrrende virkning i dyreforsøg, og som derfor er ”forbudt for børn” - altså ikke er tilladt at anvende i produkter til børn under tre år, siger han til 24timer.

Anmeldes til miljøstyrelsen

Alligevel kunne 24timer forleden i flere Bilka-varehuse købe hårkurene med de stærkt modstridende udsagn.

Udsagn, hvoraf kun et kan være sandt.

Forbrugerrådet vil nu anmelde Dennis Knudsen-produktet til Miljøstyrelsen for vildledende markedsføring i strid med kosmetikbekendtgørelsen.

Forbrugerrådet frygter, at der faktisk er parabener i som deklareret.

Lederen for Miljøstyrelsens ‘kemikalieinspektion', Birte Børglum, siger, at det utvivlsomt skal undersøges, hvad produktet indeholder.

Men uanset om det skulle vise sig, at det er anprisningen ”no parabens”, der er korrekt, så er kosmetikbekendtgørelsen overtrådt, fortæller hun til 24timer.

- Man må nemlig ikke markedsføre kosmetik med en deklaration, der ikke er korrekt. Så producenten har overtrådt reglerne, fastslår hun over for 24timer.

Produkter blev ikke fjernet

Både Dennis Knudsen og Dansk Supermarked, der driver Bilka og Føtex, indrømmer over for 24timer, at de allerede få dage efter lanceringen af produktserien blev klar over, at den var helt galt med etiketterne på i alt 3.000 Dennis Knudsen hårkur-bægre.

- Vi opdagede fejlen straks efter lanceringen den 19. marts, siger Charlotte Thyberg, produktchef i Dansk Supermarked.

Men noget gik galt. Selv om Dansk Supermarkeds hovedkontor prompte iværksatte en tilbagetrækning af de produkter, som affødte forvirring og nervøsitet hos opmærksomme kunder, blev produkterne stående.

- Det er dybt beklageligt og et alvorligt kommunikationsbrist. Jeg har netop igen skrevet til butikkerne, at de skal fjernes med det samme, siger hun.

Dennis Knudsen og Carecon, den virksomhed, Knudsen har hyret til at producere hårkurene, siger, at de er uden parabener.

Frank Birkegaard, direktør og indehaver af Carecon, fortæller, at det er ham som producent, der har det formelle ansvar for overtrædelsen af kosmetikbekendtgørelsen.
.
Tip os Skriv kommentar
.
    .
    NYT!Du kan nu kommentere alene ved at indtaste navn og email-adresse

    Skriv din kommentar

     

    Du er logget ind som:

     

    Rediger profil
     
    Kommentér
     

    Har du allerede et NORDJYSKE login?

    Log ind her

    Hvis du ikke er
    logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.

    Skriv din kommentar

     
     
    Kommentér
     
     
    .

    Ban Bruger


    Brugernavn:


    Start dato:
    Slut dato:

    Hvorfor:


      

    Anmeld kommentar


    Hvorfor:


      

    Tak for din kommentar!

    @

    Når du klikker 'Ok', sender vi en e-mail til den indtastede e-mail-adresse med et link, du skal klikke på.

    Når du har klikket på linket i mailen, bliver din kommentar synlig her på siden.

     
    Ok

    Din kommentar er nu synlig

    Tak for dit bidrag til debatten!

     
    Luk

    Du skal udfylde alle felter

    Husk at skrive navn og en gyldig e-mail adresse

     
    Ok
    .
    Nyheder
    relaterede artikler
    .
    .
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .