Sport

KEP: Der er meget, vi skal arbejde på

AaB-forsvareren skuffet over AaB’s mangler i anden halvleg

Kenneth Emil Petersen tager hånden til hjælpi feltet i en hovedstødsduel med Morten Duncan. Foto: Lars Pauli
Kenneth Emil Petersen tager hånden til hjælpi feltet i en hovedstødsduel med Morten Duncan. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 23:08

AALBORG: Det blev en vanvittig afslutning, da AaB fredag aften tog imod AGF i Alka Superligaen. Kampen endte 2-2, efter de sidste otte minutter bød på tre scoringer og et brændt straffe.

AaB’s forsvarsspiller Kenneth Emil Petersen fik selv en hovedrolle, da dommer Anders Poulsen dømte straffespark i en situation, hvor AaB’eren ramte bolden med hånden.

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige til det. Dommeren dømte straffe, og det må man jo forholde sig til. Nogle gange er det selvfølgelig også charmen ved fodbold, at der er sådan nogle kendelser. Men jeg må da indrømme, at jeg synes, der er for mange kendelser, som vi kan stå og diskutere bagefter, sagde forsvarsspilleren om straffesparket, der i øvrigt blev reddet af Nicolai Larsen.

AaB følte sig også hårdt ramt i første halvleg, hvor Kasper Risgård blev nedlagt i feltet uden straffespark til følge.

Men forsvarsspilleren er helt på det rene med, at AaB ikke formåede at fastholde presset på AGF efter pausen.

- Det blev enormt hektisk, men det synes jeg egentlig, det var i store dele af anden halvleg, hvor de formåede at lægge de her lange bolde op, så det blev en fysisk kamp. Der må vi konstatere, at vi ikke var stærke nok til at stå imod. Ikke gode nok i duellerne eller i spillet om andenboldene, så alt i alt nok fortjent nok, at den blev uafgjort, selv om det er bittert at inkassere sådan et mål til sidst fra en målmand, siger Kenneth Emil Petersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden