Film

Klar til søvnløse filmnætter

Aalborg stiller med hold til skandinavisk mesterskab i filmkigning

Aalborg har også haft hold med ved SFC før. Men hidtil er det ikke gået så godt.
Aalborg har også haft hold med ved SFC før. Men hidtil er det ikke gået så godt.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:49

AALBORG: Fredag 16. november kl. 16 skydes årets skandinaviske mesterskab i filmkigning (SFC) i gang.

Konkurrencen har 54 deltagere fordelt på seks hold, og i Aalborg samler interessen sig naturligvis om Steffen Mandrup (26 år), Magnus Madsen (26 år) og Martin Kobberup Christensen (28 år), som er klar at forsvare byens ære.

Vågen i 80 timer

De har alle tre øvet sig i at holde sig vågne. Men konkurrencen kræver også sin mand, for sidste års vindere, Team Växjö fra Sverige, nåede at se film i 80 timer og 55 minutter, inden de faldt i søvn.

- Vi fulgte selv med i SFC sidste år, men vi blev desværre først opmærksomme på konkurrencen, efter tilmeldingen var afsluttet. Derfor besluttede vi os for at øve til i år og var også så heldige at blive udvalgt. Og vi er sikre på, at vores øvelser og ihærdighed nok skal bringe os langt, nok endda hele vejen, siger Steffen.

Kan vinde rejse

Skandinavisk Mesterskab i Filmkigning arrangeres af Hi-Fi Klubben i samarbejde med SF Film og Discovery Channel, og derfor foregår konkurrencen også i kædens butikker. Holdet, som holder sig vågne i længst tid og dermed også når at se flest film, løber - foruden mesterskabet - også med præmier for 75.000 kroner og en tur til Hollywood.

Konkurrencen streames live på nettet, og som noget nyt har Discovery Channel også valgt at lave en dokumentarfilm om fænomenet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden