Kostbare mursten skifter hænder
Ejendomshandel til små 20 mio. kr. i midtbyen mellem kommunen og ejendomsinvestor
AALBORG: En større central ejendom i Aalborg skifter hænder fra 1. december 2014.
Det er Aalborg Kommune, der sælger Østerbro 7 for 19,8 mio. kr. Det er ejendomsinvestor Bill Nielsen, der har købt ejendommen, der i dag huser forskellige kommunale kontorer. De skal nu holde flyttedag i forbindelse med, at kommunen går igennem ejendomsbesiddelserne med en tættekam.
Bill Nielsen har allerede planer for, hvad han vil bruge ejendommen til, der i dag også indeholder 75 p-pladser.
- Det er nok primært boliger, som jeg vil lave blandet med lidt erhverv.
Bill Nielsen regner med, at bygningskomplekset ud mod Østerbro udelukkende vil blive boliger, mens der også vil blive erhverv eventuelt med en café ud mod Nyhavnsgade.
Han vil dog bygge nyt ud mod Nyhavnsgade, ligesom han også forventer, at bygningen ind mod gården bliver erstattet af et nybyggeri. I øvrigt indgår Kedelhallen, lige ved siden af Nordkraft, ikke i handlen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.