Hadsund

Kvinde reddede sig ud af brændende hus

Ældre hus nær Visborggaard Gods er kraftigt skadet efter brand

Foto: Torben Hansen 

Aalborg

Diverse Beredskabscenter Aalborg billeder til arkiv

Pressefotograf Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Aalborg Diverse Beredskabscenter Aalborg billeder til arkiv Pressefotograf Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:32

HADSUND: Natten til fredag udbrød der brand i et hus, der ligger på Visborggaard Alle 16, nær Visborggaard Gods ved Hadsund.

Det var husets kvindelige beboer, der opdagede branden og alarmerede beredskabet klokken 04.48.

- Kvinden vågnede ved, at røgalarmen hylede. Der var røg i huset, så hun hoppede ud af vinduet, fortæller indsatsleder Allan Frisk fra beredskabet i Mariagerfjord Kommune.

Kvinden slap uskadt fra branden, som var temmelig voldsom.

- Branden har ødelagt husets baggang og køkken, og resten af huset, der er i to plan, er røg- og sodskadet, fortæller indsatslederen.

I løbet af en god times tid havde brandfolkene fået ilden slukket.

Gå til relaterede emner

Forsiden